Paradis på Jord (efter vores mening)
Længst ude mod vest – ved den til tider barske kyststrækning – finder du efter vores mening den allerbedste strand på Kreta – ja, måske i hele Middelhavet. Den er ofte at finde i top 10, på diverse “hitlister”.
Turen fra Hellas Villa i Almyrida til Falasarna varer ca. 50 minutter ad gode veje, og stranden er bestemt hele turen værd
Et godt tip er, at tage derud tidligt på dagen. Her er vinden og havet som regel mere rolige.
Stranden ved Falasarna er ikke specielt børnevenlig. Havet er forholdsvis dybt tæt på stranden og brændingen kan til tider være kraftfuld.
Se en lille video fra den smukke strand ved Falasarna nederst på denne side
Stranden er flere kilometer lang og er opdelt i flere områder af klippefremspring. Der er gode parkeringsmuligheder hele vejen langs med stranden.
Vi besøger stranden hver gang vi gæster Kreta, og for det meste mere end een gang..
Herunder en lille video vi optog i september 2012 – Håber den giver bare en lille fornemmelse af stedets storslåethed.